|
pilegaard-coins.dk
|
Profil Pilegaards Mønthandel & Antikvariat blev etableret af Gunnar & Lidi Pilegaard i 1963. Den første butik var i Møllegade i Aalborg, hvor en gammel Marskandiser forretning blev omdannet til Antikvariat. I starten var der kun antikvariske bøger i butikken - men kort tid efter blev butikken udvidet med en møntafdeling.
Det viste sig at Marskandiser forretningen i mange år også havde handlet med mønter. Selv om der nu var etableret Antikvariat i lokalerne, kom der ofte kunder, der ønskede at købe eller sælge mønter. Gunnar Pilegaard tog en dag chancen og købte en pæn møntsamling og starten var taget til Pilegaards Mønthandel.
Gunnar Pilegaard indså snart, at der var behov for et opbevarings-system til folks møntsamlinger. Han udtænkte og designede derfor pi møntsamleren systemet - møntalbum og møntlommer.
Album og lommer kom i produktion og blev solgt af mønt - og boghandlere landet over. Pilegaards Engros-handel var nu etableret.
Album-systemet blev en stor succes og produceres og sælges den dag i dag, 45 år efter starten. Engroshandlen blev udvidet med import af udenlandske møntkataloger samt specialtilbehør til mønter.
I 1972 blev pladsen for trang og ejendommen Algade 65, Aalborg blev købt og indrettet til et meget stort antikvariat - og med god plads til møntafdeling samt engros-afdeling.
CVR: DK-16157376
Antikvariatet udviklede sig gennem årene, så det i dag er blandt landets største og ældste antikvariater. I mange år har antikvariatets bøger kunne købes på internettet via hjemmesiden www.pilegaards.com
I dag drives firmaet af 2. generation: Jens & Alina Pilegaard, med u-undværlig støtte af de mangeårige medarbejdere: Søren og Nina.
Kig jævnligt ind på siden, da den løbende udvides. Bemærk at kun et lille udvalg af vort lager af mønter, pengesedler, medaljer, tilbehør og numismatisk litteratur, er registreret på hjemmesiden. Spørg gerne!
Fandt du ikke hvad du søgte, så prøv at send en mail: pi@stofanet.dk - måske har vi mønten du mangler.
Adresse og åbningstider:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|